Hvad er SEO?
Søgemaskineoptimering (SEO)
Vil du gerne være synlig på Google? Og ligge i toppen ved alle relevante søgninger for din virksomhed eller hjemmeside? Så er det SEO, du skal kaste dig over.
SEO (eller Search Engine Optimization også kendt som søgemaskineoptimering) handler om at få din side til at dukke op som en af de første søgeresultater på Google eller andre søgemaskiner. Og det er vigtigt, hvis potentielle kunder skal vælge lige netop din side.
For at ende på side 1 på Google handler det om at skrive tekster og optimere din hjemmeside, så Google mener, at din side rammer tættest på den intention, en søger har med sin søgning.
Googles mål er nemlig at vise kunden det mest relevante resultat. Og her er der mange faktorer, der spiller ind.
Hvad er SEO?
SEO står for Seach Engine Optimization, som på dansk kaldes søgemaskineoptimering. Og netop af den grund bruges forkortelsen SEO i flæng. Oftest når vi taler om SEO, taler vi også om Google. Google sad i 2021 på 92% af markedet for søgemaskiner, hvilket er grunden til at størstedelen af virksomheder vælger at fokusere på at søgemaskineoptimere efter Googles rangeringsfaktorer.
De fleste forbinder SEO med at skrive godt indhold på din hjemmeside. Men det er langt fra alt. Faktisk har Google over 200 forskellige faktorer, som de kigger på, når de skal finde det bedste resultat til deres kunder. SEO handler altså i stor grad om at optimere sin side, så Google finder den mest relevant. Og her er der mange ting at arbejde med.
TIP!
Der er ingen, der helt præcist ved, hvad Google egentlig rangerer højest. Og nogle faktorer er der uenighed om, hvorvidt Google overhovedet kigger på.
Skal du i gang med SEO på din hjemmeside? Så start med de store faktorer først, og arbejd dig ned i de mere nørdede områder, når du har styr på det basale.
Elementer i SEO
Generelt kan vi dele SEO op i 3 overordnede kategorier: Indhold, teknisk SEO og linkbuilding. Og under disse tre kategorier finder vi de over 200 faktorer, som vi snakkede om i starten.
Kan du huske i folkeskolen, da du blev introduceret til det periodiske system? Var det ikke lige din favorittabel? Bare rolig. Search Engine Land har udviklet et nyt periodisk system, der måske falder mere i din smag. Nemlig et periodisk system over SEO.
Her kan du se de ting, som Google anser som det vigtigste lige nu, hvis du gerne vil ranke højt. Lad os se på nogle af faktorerne en efter en.
Indhold
De resultater, der dukker op, når du laver en søg på Google, er det, vi kalder organiske søgninger. Og det er her, SEO er relevant. Det er altså det indhold på Google, der ikke er betalt. Og den vigtigste ingrediens i SEO er netop indhold. For indhold er det, som søgere på google leder efter. Derfor er en god tekst rigtig vigtig for at lande øverst på Googles rankeringsliste.
Der er flere ting, du skal kigge på, når du skal optimere indhold på din hjemmeside. Det allervigtigste er, at du tilbyder læseren relevant indhold. Det er det, fordi Google vælger at vise søgerne det resultat, som svarer bedst på deres søgning. Kvalitet er altså alfa og omega.
Søgeord (keywords)
Når du skal i gang med at skrive din tekst, skal du vælge ét emne, som den skal handle om. Det gør det nemmere for dig at lave relevant indhold og lettere for din læser at forholde sig til.
Derfor: Vælg dit emne ud fra ét bestemt søgeord.
Søgeord er de ord, som søgerne skriver i søgefeltet. Og her vil du gerne dukke på de ord, som er relevante for din virksomhed. Sælger du for eksempel båndsave, vil det være et relevant ord at lave en tekst om. Gode søgeord afhænger af din, hvor mange der søger på dem, hvad dine konkurrenter bruger, konkurrencen på ordet og meget mere.
Din tekst består af flere elementer; en titel, en manchet, flere overskrifter, paragraffer og formentlig nogle billeder.
Dit søgeord skal gerne inkluderes i både din titel, manchet, flere af dine overskrifter, flere gange i din brødtekst og i din Alt-tekst på dine billeder. En god struktur og brug af dit søgeord giver Google en god identifikation om, at din tekst er sammenhængende og gennemført.
Metatekster
Når du laver en søgning på din hjemmeside, bliver du vist en overskrift og en kort tekst. Det kaldes en metatitel og en metabeskrivelse. Din metatitel (også kaldet title-tag) er vigtig for din placering på Google, hvor din metabeskrivelse ikke har direkte effekt på din placering. Metabeskrivelsen kan til gengæld være afgørende for, om en potentiel kunde finder din side relevant.
En god metatitel skal indeholde den givne sides vigtigste søgeord. Altså det søgeord som du gerne vil have, at siden bliver fundet på og som du har brugt i teksten på siden. Det er altså her, du den røde tråd kommer ind i billedet. Smukt!
Selvom metabeskrivelsen ikke er relevant for din placering i Google, så kan den have betydning for, hvad søgeren vælger. Hvis du bruger dit søgeord i metabeskrivelsen, så vil det nemlig blive markeret med fed. Og det kan få din side til at virke mere relevant for brugeren.
Så fokuser på at skrive en god metabeskrivelse.
Teknisk SEO
For Google er udseende ikke alt. Som du kan se i det periodiske SEO-system, så rangerer de tekniske dele på din hjemmeside meget højt.
Teknisk SEO er hele fundamentet for din mulighed for at ranke højt på Google. Har du ikke styr på maskinrummet, så kan du skrive nok så fejlfri og skarpe tekster uden at se de ønskede resultater.
Nogle af de ting, der er relevant at se på her er:
- Health Score
- Hastighed
- Mobilvenlighed
- Dublicate-sider
- Fejlsider
- Http vs. https
Især Health Score er relevant at kigge på som noget af det første. Den indikerer, hvor godt din hjemmeside er optimeret efter SEO. Her stræber man efter at ramme 100%, som fortæller, at din hjemmeside performer optimalt.
Din Health Score bedømmes ud fra, hvor meget Google mener, at du kunne optimere din hjemmeside. Jo flere problemer, jo dårligere Health Score.
Linkbuilding
Den tredje stolpe i søgemaskineoptimering er linkbuilding. Her handler det om at lave en forbindelse mellem forskellige sider på nettet – altså at bygge forbindelser. Det gør man, ved at indsætte link til sin URL. Og det er der flere gode grunde til.
Når vi snakker linkbuilding, er der to forskellige typer at tage fat i. Nemlig intern linkbuilding og ekstern linkbuilding.
Intern linkbuilding er linkbuilding mellem forskellige sider på din egen hjemmeside. Trykker du på det følgende ord ‘intern linkbuiling’, bliver du ført hen til en ny side på min hjemmeside, hvor du kan læse mere om intern linkbuilding.
Der er flere fordele ved at linke internt til dine egne sider.
- Du holder dine læsere på din hjemmeside ved at fodre dem med ny relevant information. Jo længere dine læsere er på hjemmesiden, jo mere relevant vurderer Google at din side er.
- Du fortæller Google, hvad dine sider handler om og hvilket søgeord, de er relevante på. Det ord, du gør til et link, kalder vi en ankertekst. Hvis din ankertekst er samme ord, som det søgeord der bliver brugt på den side, du linker til, fortæller det ligeledes Google, hvad den side handler om. Så med eksemplet ovenfor bruger jeg ‘intern linkbuilding’ som ankertekst og fortæller Google, at den side, jeg linker til, handler om intern linkbuilding.
Et stærkt sitemap er med til at give Google en indikering af, at det er nemt og brugervenligt for brugeren at navigere rundt på din hjemmeside – og at den er relevant.
Ekstern linkbuilding
Ekstern linkbuilding er, når andre sider på nettet linker til din side. Ekstern linkbuilding er i bund og grund en fantastisk måde at ranke højere på Google, men kun hvis du gør det rigtigt.
Når vi snakker rangering på Google, skal vi også snakke Page Rank. Page Rank er Googles måde at estimere, hvor vigtig en side er. Jo vigtigere siden er, jo højere vil den i teorien blive vist ved en søgning.
Ekstern linkbuilding har altså i høj grad en effekt på din SEO.
En måde, du kan øge din Page Rank, er ved at have mange gode links til din side fra andre relevante sider. Det er altså sider, der selv har en høj Page Rank og/eller har relevans for din virksomhed.
Sælger du for eksempel coaching, har et link fra en side om ridetøj mindre relevans. Dermed ikke sagt, at det slet ikke kan bruges. Men skal du prioritere din tid, så skal du jagte de sider, der er relevant for din virksomhed.
I stedet skal du fokusere på at få gode kvalitetslink fra relevante sider, der har en høj Page Rank. Og gerne om et emne som er relevant for din virksomhed.
TIP!
Er du villig til at smide penge efter linkbuilding, er der mange måder at betale sig til at få sit link på relevante sider. Det kan for eksempel være i diverse aviser på nettet. Her finder du en oversigt over, hvad et link koster på forskellige hjemmesider.